Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 20

Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

Bekendtgørelse nr. 1693 af 12. december 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 286 af 18. marts 2024

I medfør af § 15 B

og § 30, stk. 2, i byggeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret ved lov nr. 734 af 8. juni 2018 og lov nr. 1560 af 12. december 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 519 af 15. maj 2023 om Social- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på bolig- og byggeområdet:

§ 20

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ved ansøgning om certificering til brandklasse 3 og 4 skal ansøger, foruden kravene, der følger af § 19, stk. 1, nr. 2-5

, dokumentere følgende kvalifikationer:

  1. 1) En uddannelse inden for byggetekniske forhold på et niveau svarende til mindst 210 ECTS-point, hvoraf mindst 60 ECTS-point relaterer sig til brandsikring af byggearbejder og brandteknisk dimensionering, hvor de 30 ECTS-point kan erstattes med dokumentation af relevante kompetencer inden for uddannelsesområdet, jf. nr. 2-9

    . Uddannelsen skal omfatte nr. 2-9 .

  2. 2) Viden om anvendelse af brandteknisk dimensionering.

  3. 3) Viden om identifikation af risikomomenter relateret til personsikkerhed.

  4. 4) Viden om branddynamik.

  5. 5) Viden om brandkemi.

  6. 6) Viden om evakuering af personer i tilfælde af brand.

  7. 7) Viden om beregning af brand- og røgspredning.

  8. 8) Viden om beregning af evakuering.

  9. 9) Viden om svigtanalyser.

  10. 10) Tre års erfaring inden for de seneste seks år med anvendelse af kvalifikationer, som omfattet af nr. 1-9

    og § 19, stk. 1, nr. 2-5 .

Stk 2. Ved ansøgning om certificering til brandklasse 3 og 4 skal ansøger udvælge og indsende et eller flere projekter til certificeringsorganets bedømmelse af ansøgers kompetencer, jf. § 7

. Projekterne skal opfylde betingelserne i § 23 .

Stk 3. Ved ansøgning om certificering til brandklasse 3 og 4 med begrænset gyldighedsområde, jf. § 18, stk. 5

, skal ansøger dokumentere kvalifikationer, der følger af stk. 1, nr. 1-9 , og af § 19, stk. 1, nr. 2-5 . Ansøger skal endvidere dokumentere erfaringer og kompetencer, der følger af stk. 1, nr. 10 , og stk. 2 , som certificeringsorganet vurderer, er relevante og tilstrækkelige i forhold til det begrænsede gyldighedsområde.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her