Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 31
Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
Bekendtgørelse nr. 1693 af 12. december 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 286 af 18. marts 2024I medfør af § 15 B og § 30, stk. 2, i byggeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret ved lov nr. 734 af 8. juni 2018 og lov nr. 1560 af 12. december 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 519 af 15. maj 2023 om Social- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på bolig- og byggeområdet:
§ 31
Statikere, der er certificeret til konstruktionsklasse 2-4, skal hvert tiende år recertificeres. På baggrund af de i den indeværende certificeringsperiode indsendte oversigter, som den certificerede statiker indsender årligt til certificeringsorganet, jf. § 29, stk. 1 , udtager certificeringsorganet et eller flere projekter til kontrol af den certificerede statikers kvalifikationer og kompetencer. Projekterne, der anvendes som grundlag for bedømmelsen, skal opfylde betingelserne i § 16 . Den certificerede statiker fremsender ansøgning indeholdende dokumentation for de udtagne projekter til certificeringsorganet eller meddeler certificeringsorganet, at der ikke ønskes recertificering.
Stk 2. Recertificeringen skal være afsluttet inden udløb af den indeværende certificeringsperiode.
Stk 3. Ved recertificering af statikere certificeret til konstruktionsklasse 2 vurderer certificeringsorganet, om betingelserne for certificering, jf. § 12 , stadig er til stede, ved en bedømmelse af den certificerede statikers kompetencer ved projektgranskning, jf. § 7 , en bedømmelse af den certificeredes virke på baggrund af resultater af de årlige bedømmelser af den certificeredes virke, jf. § 33 , i indeværende certificeringsperiode samt nye kvalifikationer og kompetencer, jf. § 17 .
Stk 4. Ved recertificering af statikere certificeret til konstruktionsklasse 3 og 4 vurderer certificeringsorganet, om betingelserne for certificering, jf. § 13 , stadig er til stede, ved en bedømmelse af den certificerede statikers kompetencer ved projektgranskning, jf. § 7 , en bedømmelse af den certificeredes virke på baggrund af resultater af de årlige bedømmelser af den certificeredes virke, jf. § 33 , i indeværende certificeringsperiode samt nye kvalifikationer og kompetencer, jf. § 17 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her