Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) § 11

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage).

Bekendtgørelse nr. 400 af 26. april 2017

I medfør af § 84, stk. 10

, § 90 a, stk. 3 , § 91, stk. 3 , § 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 31. januar 2017, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:

§ 11

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Manglende betaling

Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

  1. 1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7

    og 8 ,

  2. 2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

  3. 3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud for arbejdsgiveren til medlemmet.

Stk 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen. Beskæftigelsesudvalgets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og a-kassen.

Stk 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10

, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af a-kassens indstilling.

Stk 5. Finder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har styrelsen ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til styrelsen og restanceinddrivelsesmyndighedens omkostninger ved inddrivelsen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her