Bekendtgørelse om danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik § 3
Bekendtgørelse om danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik.
Bekendtgørelse nr. 1044 af 24. juni 2022I medfør af § 22, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, fastsættes:
Kapitel 1. Personkreds
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
Niveau for danskprøve
Der ydes danskbonus for bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller for FVU-læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Prøve i Dansk 2 er bestået, hvis der opnås et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).
Stk 2. Herudover ydes danskbonus for følgende prøver i dansk:
1) Bestået Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner.
2) Folkeskolens afsluttende prøver 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.
3) Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
4) Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).
5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af niveauerne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu.
6) Bestået FVU-læsning trin 3 eller 4.
7) Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.
8) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.
9) Bevis for videregående uddannelser på universiteter, professionsskoler, handelshøjskoler, sygeplejeskoler, seminarier m.v., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her