Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole kapitel 6
Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole.
Bekendtgørelse nr. 1327 af 23. november 2023I medfør af § 12 , § 16, stk. 10 , § 16 h, stk. 2 , § 16 k, stk. 1 , og § 21, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet , jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved lov nr. 435 af 8. maj 2017, lov nr. 492 af 15. maj 2023 og lov nr. 716 af 13. juni 2023, fastsættes:
Afsnit I Den Danske Filmskole
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 6. Bevis for gennemført uddannelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 25
Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet, og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.
Stk 2. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn, CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive,
1) den betegnelse, som uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk,
2) de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,
3) de opnåede bedømmelser ved midtvejs- og afgangsbedømmelserne, som vedlægges beviset,
4) meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point, og
5) bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk.
Stk 3. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.
Stk 4. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet, UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.
Stk 5. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen.
Stk 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret.
Stk 7. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og gennemførte dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her