Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland § 26
Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland.
Bekendtgørelse nr. 1369 af 28. november 2023I medfør af § 196, stk. 2, i lov om social service , jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, § 214, stk. 3, i barnets lov , lov nr. 721 af 13. juni 2023, og § 90, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område , jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, og efter forhandling med Grønlands Naalakkersuisut, fastsættes:
Afsnit 3 Anbringelser på baggrund af en kriminalretlig dom
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 8. Under anbringelsen i tilbuddet
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 26
Modtagelseskommunen kan træffe midlertidig afgørelse om ydelser og om ændring af de ydelser, som den domfældte modtager, hvis der foreligger en risiko for den domfældtes sikkerhed eller sundhed, eller hvis det er af afgørende betydning af hensyn til den domfældtes øjeblikkelige behov for støtte. Den midlertidige afgørelse træffes efter dansk lovgivning, og reglerne om sagsbehandling og klage i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse.
Stk 2. Modtagelseskommunen skal uden unødigt ophold give hjemkommunen meddelelse om en midlertidig afgørelse efter stk. 1 , med henblik på at hjemkommunen kan træffe afgørelse efter § 26 .
Stk 3. En midlertidig afgørelse efter stk. 1 forbliver i kraft indtil det tidspunkt, hvor hjemkommunen har truffet afgørelse efter § 25 , eller indtil det tidspunkt hvor den domfældtes ophold i tilbuddet ophører som følge af rettens afgørelse om ophør eller ændring af foranstaltningen.
Stk 4. Hjemkommunen og modtagelseskommunen kan i aftalen efter § 22 bestemme, at modtagelseskommunen kan træffe midlertidige afgørelser i et videre omfang end fastsat i stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her