Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr § 23
Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr.
Bekendtgørelse nr. 646 af 31. maj 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1149 af 4. september 2023I medfør af § 11, stk. 3 , § 11 a , § 12, stk. 3 og 4 , § 13, stk. 2 , § 14, stk. 4-6 , § 15 , § 17, stk. 1 , § 35 , § 37 a, stk. 1 og 2 , og § 38, stk. 4, i lov om dyrlæger , jf. lovbekendtgørelse nr. 1523 af 26. oktober 2020, § 50 i lov om hold af dyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2022, og § 9, stk. 3 , og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 2, § 10, stk. 1, nr. 2 og 4, og § 13, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 6. Anvendelse, udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 23
I minkbesætninger, som er omfattet af en obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale, må dyrlægen til den ansvarlige for minkbesætningen til behandling af en sygdom, som dyrlægen i tilslutning til et besøg i minkbesætningen selv har diagnosticeret, og for hvilken der foreligger en besætningsdiagnose, ordinere receptpligtige lægemidler til anvendelse i indtil 120 dage. I perioden 1. august til 1. december, begge dage inklusive, må dyrlægen dog kun ordinere receptpligtige lægemidler til anvendelse i indtil 63 dage. Receptpligtige lægemidler ordineret inden 1. august må kun anvendes frem til 2. oktober.
Stk 2. Til behandling af enkeltdyr i minkbesætninger, som er omfattet af en aftale om obligatorisk sundhedsrådgivning, for en sygdom, for hvilken der ikke foreligger en besætningsdiagnose, må dyrlægen kun ordinere receptpligtige lægemidler efter reglerne fastsat i § 20, stk. 1 . Til behandling af en gruppe af mink i minkbesætninger for en sygdom, for hvilken der ikke foreligger en besætningsdiagnose, må dyrlægen ordinere receptpligtige lægemidler i indtil 35 dage, hvis dyrlægen i forbindelse med et besøg i minkbesætningen selv har diagnosticeret sygdommen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her