Bekendtgørelse om efterfølgende af- og nedskrivninger m.v. § 1
Bekendtgørelse om efterfølgende af- og nedskrivninger m.v..
Bekendtgørelse nr. 1783 af 19. november 2020I medfør af § 52, stk. 2, 2. pkt., i lov om skattemæssige afskrivninger , jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, § 5, stk. 2, 2. pkt., i lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger , jf. lovbekendtgørelse nr. 1143 af 7. oktober 2014, og § 7, stk. 2, 2. pkt., i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2015, fastsættes:
Kapitel 1. Ansøgninger, der skyldes danske indkomstændringer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
Påtænker told- og skatteforvaltningen at forhøje eller nedsætte den til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 oplyste eller ansatte indkomst, har den skattepligtige adgang til inden for lovens rammer at få ændret af- og nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt af den påtænkte ændring udlignes helt eller delvis.
Stk 2. Den skattepligtige skal gøres opmærksom på adgangen til at få ændret af- og nedskrivninger.
Stk 3. Er ansættelsen påklaget til skatteankenævnet, og anmoder den skattepligtige under behandlingen af klagesagen om ændring af af- og nedskrivninger, gennemfører told- og skatteforvaltningen ændringen efter samme retningslinier som anført under § 1, stk. 1 . Skatteankenævnet underrettes om ændringen.
Stk 4. Er ansættelsen påklaget til Landsskatteretten, og anmoder klageren under behandlingen af klagesagen om ændring af af- og nedskrivninger, gennemfører told- og skatteforvaltningen ændringen efter samme retningslinier som anført under § 1, stk. 1 . Landsskatteretten underrettes om ændringen.
Stk 5. Hvor en ansættelse ændres ved en administrativ afgørelse eller dom, har den skattepligtige i samme omfang som nævnt under § 1, stk.1 , adgang til at ændre af- og nedskrivninger. Ansøgning herom skal senest indgives enten 3 år efter udløbet af det indkomstår, som ansøgningen vedrører, eller senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har orienteret den skattepligtige i medfør af § 1, stk. 8 . For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 kan ansøgning om tilladelse til efterfølgende af- og nedskrivninger til hel eller delvis udligning af den skattemæssige effekt af ansættelsesændringer for så vidt angår de kontrollerede transaktioner dog altid indgives op til 6 år efter indkomstårets udløb.
Stk 6. Stadfæstes en ansættelse af en administrativ klageinstans eller domstol, og har den skattepligtige ikke tidligere anmodet om ændring af af- og nedskrivninger til udligning af told- og skatteforvaltningens ændring af den oplyste eller ansatte indkomst, jf. § 1, stk. 1 , har den skattepligtige adgang til at foretage sådanne kompenserende af- og nedskrivninger, efter at ansættelsen er stadfæstet. Ansøgning herom skal indgives inden for samme frist som nævnt i § 1, stk. 5 .
Stk 7. Hvis en administrativ klageinstans eller domstol giver den skattepligtige helt eller delvis medhold, har den skattepligtige inden for lovens rammer adgang til at tilbageføre efterfølgende af- og nedskrivninger, der allerede er foretaget i medfør af § 1, stk. 1 . Ansøgning herom skal fremsættes inden for samme frist som nævnt i § 1, stk. 5 .
Stk 8. Det påhviler told- og skatteforvaltningen at gøre den skattepligtige opmærksom på adgangen til at ændre af- og nedskrivninger i medfør af § 1, stk. 5 , 6 og 7 .
Stk 9. Der kan efter et konkret skøn bortses fra undskyldelige overskridelser af ansøgningsfristerne i § 1, stk. 5 , 6 og 7 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her