Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 8
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023 og bekendtgørelse nr. 947 af 5. august 2024I medfør af § 8 , § 10 , § 18 , § 21 , § 26 , § 39 , § 47, stk. 1 , 2 og 6 , § 56, stk. 2-4 , § 65 , § 81 , § 89 , § 99, stk. 1 , § 103 , § 153 , § 160 , § 171 , § 177, stk. 1 , §§ 182-187 , § 188, stk. 1 , § 190 og § 191 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som ændret ved lov nr. 295 af 20. marts 2023 og lov nr. 727 af 13. juni 2023, § 13, stk. 16 , § 13 c og § 13 f, stk. 17, i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, og § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. september 2022, og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og Beskæftigelsesrådet, fastsættes efter bemyndigelse:
Afsnit I Målgrupper og visitation m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 3. Opgørelse af tidsperioder og forudgående perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
For personer omfattet af § 1, nr. 2-5 og 7-8 , og personer omfattet af § 1, nr. 9 , som modtager ledighedsydelse, medregnes i opgørelsen af en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i forbindelse med kontaktforløbet og ret og pligt til tilbud, jf. § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , perioder, hvor personen i en sammenhængende periode har modtaget samme forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse, dog bortset fra overgangsydelse til personer, der er omfattet af introduktionsprogrammet i integrationsloven, ressourceforløbsydelse under jobafklarings- eller ressourceforløb, ledighedsydelse eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats .
Stk 2. For personer omfattet af § 1, nr. 10 , medregnes i opgørelsen af sammenhængende perioder med forsørgelsesydelse i forbindelse med kontaktforløbet, jf. § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , perioder, hvor personen i en sammenhængende periode har modtaget en forsørgelsesydelse efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik , herunder sin hidtidige forsørgelsesydelse under forrevalidering eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats under et revalideringsforløb efter lovens kapitel 21 .
Stk 3. I opgørelsen efter stk. 1 og 2 medregnes som hele uger de uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget en forsørgelsesydelse eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 .
Stk 4. En periode efter stk. 1 og 2 er sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på en kalendermåned, hvor personen hverken modtager forsørgelsesydelse eller deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her