Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner § 7
Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner.
Bekendtgørelse nr. 1086 af 27. maj 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1524 af 28. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2730 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 321 af 11. marts 2022, bekendtgørelse nr. 614 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1351 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1645 af 21. december 2022I medfør af § 3, stk. 1 , § 7, stk. 3 , og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme , som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, og i medfør af akt nr. 302 af 17. september 2020, akt nr. 325 af 1. oktober 2020, akt nr. 10 af 22. oktober 2020, akt nr. 35, akt nr. 36 og akt nr. 40 af 12. november 2020, akt nr. 95 af 3. december 2020, akt nr. 134 af 17. december 2020, akt nr. 138 af 12. januar 2021, akt nr. 149 af 28. januar 2021, akt nr. 167 af 25. februar 2021, akt nr. 206 af 8. april 2021, og akt nr. 233 af 12. maj 2021, fastsættes:
Kapitel 3. Kompensationsberettiget tab og krav
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at den selvstændige for det indkomstår, henholdsvis 2020 og 2021, der modtages kompensation for, har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at den selvstændiges virksomhed ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med den selvstændiges virksomhed, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori virksomheden indgår.
Stk 2. Såfremt den selvstændiges virksomhed indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem den selvstændiges virksomhed og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 1 , som hovedformål eller et af hovedformålene.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her