Bekendtgørelse om en midlertidig og målrettet lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 § 1
Bekendtgørelse om en midlertidig og målrettet lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19.
Bekendtgørelse nr. 1579 af 27. juni 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1891 af 30. september 2021, bekendtgørelse nr. 2004 af 29. oktober 2021, bekendtgørelse nr. 2210 af 26. november 2021, bekendtgørelse nr. 2728 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 686 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1330 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1651 af 21. december 2022I medfør af § 3, stk. 1 , § 7, stk. 3 , og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme , som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, og i medfør af akt nr. 117 af 25. marts 2020, akt nr. 127 af 31. marts 2020, akt nr. 155 af 29. april 2020, akt. nr. 162 af 11. maj 2020, akt. nr. 243 af 25. juni 2020, akt nr. 39 af 12. november 2020, akt nr. 132 af 17.december 2020 , akt nr. 142 af 21. januar 2021, akt nr. 165 af 25. februar 2021, akt nr. 210 af 15. april 2021, akt nr. 225 af 29. april 2021 og akt nr. 301 af 24. juni 2021, fastsættes:
Kapitel 1. Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
Efter denne bekendtgørelse ydes delvis kompensation for private virksomheders lønudgifter for virksomheder, der står overfor at skulle varsle afskedigelser på minimum 30 pct. eller mere end 50 af virksomhedens ansatte i virksomhedens kompensationsperiode, grundet et forventet omsætningstab som konsekvens af udbruddet af Coronavirussygdom (COVID-19).
Stk 2. Lønkompensationsordningen, jf. stk. 1 , gælder for perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 29. august 2020. Lønkompensationsordningen, jf. stk. 1 , gælder ligeledes for virksomheder, der er omfattet af et forbud mod at holde åbent, i perioden fra forbuddets ikrafttrædelse og så længe forbuddet er gældende.
Stk 3. Lønkompensationsordningen, jf. stk. 1 , gælder ligeledes for produktionsenheder, der har forbud mod at holde åbent i perioden fra og med 6. november 2020 og så længe forbuddet er gældende, jf. dog stk. 5 .
Stk 4. Lønkompensationsordningen i stk. 1 , gælder for virksomheder eller produktionsenheder i perioden fra og med 9. december 2020 til og med 30. juni 2021.
Stk 5. Virksomheder, som er omfattet af § 1 i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2014 om kosmetisk behandling og har haft forbud mod at holde åbent, kan beregne perioden i stk. 2, 2. pkt. og stk. 3 , enten fra og med den 14. januar 2021 eller fra og med den 18. januar 2021 til og med 28. februar 2021.
Stk 6. En virksomhed omfattet af stk. 2, 2. pkt. og stk. 3 og 5 , er berettiget til kompensation i de efterfølgende 7 kalenderdage efter at forbuddet mod at holde åbent er ophævet.
Stk 7. Retten til kompensation tilkommer virksomheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og som har ansatte med fast arbejdssted i Danmark.
Stk 8. Der kan ikke ydes kompensation til organer inden for den offentlige forvaltning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her