Bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke § 13

Bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke.

Bekendtgørelse nr. 869 af 19. juni 2022

I medfør af § 1, stk. 3

, § 2, stk. 6 og 8 , § 4, stk. 8 , § 6, stk. 3 , og § 8, stk. 6, i lov om visse naturskader , jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018, som ændret ved lov nr. 2596 af 28. december 2021, og efter forhandling med miljøministeren, fastsættes:

Kapitel 5. Udtalelse om oversvømmelse fra vandløb og søer og undersøgelse af skadested ved tørke

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 13

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Når en anmeldelse af en skade forårsaget af tørke er modtaget i Naturskadebasen, foranlediger det forsikringsselskab, der skal behandle sagen, at der iværksættes en uvildig undersøgelse af skadestedet med henblik på Naturskaderådets afgørelse af, om der på det pågældende sted har været tørke, der kan have forårsaget en skade på en bygning. Forsikringsselskabet skal iværksætte undersøgelsen senest 5 dage efter en anmeldelse er modtaget i Naturskadebasen.

Stk 2. Undersøgelsen af skadestedet skal afsluttes med en beskrivelse af forholdene på skadestedet vedrørende den ikke-overfladiske jordbund herunder vandindhold, karbonatindhold, lermineralsammensætning og kornstørrelseskurve inkl. lerfraktion i jordbundsprøve og skadestedet i øvrigt, med en konklusion på, om der har været tørke, og om tørken kan have været årsag eller medvirkende årsag til den anmeldte skade. Beskrivelsen af skadestedet sendes til Naturskaderådet og forsikringsselskabet.

Stk 3. Naturskaderådet kan stille afklarende spørgsmål til beskrivelsen af skadestedet, hvis dette skønnes nødvendigt for rådets afgørelse af, om der har været tørke.

Stk 4. Samtidig med at forsikringsselskabet iværksætter en undersøgelse af skadestedet, frigives sagen til taksation og videre behandling i det forsikringsselskab, anmeldelsen er stilet til.

Stk 5. Naturskaderådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i stk. 1

, herunder hvis en tørkehændelse har medført en større mængde samtidige anmeldelser.

Stk 6. Når Naturskaderådet har truffet afgørelse, jf. stk. 1

, kan sagen afgøres af forsikringsselskabet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her