Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som psykolog eller autoriseret psykolog samt til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer § 10

Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som psykolog eller autoriseret psykolog samt til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Bekendtgørelse nr. 1285 af 9. november 2023

I medfør af § 19 i lov om psykologer m.v.

, jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 1. juli 2021, fastsættes:

Kapitel 4. Udveksling af oplysninger og kompetent organ

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 10

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Indhentning og videregivelse af oplysninger

Psykolognævnet kan forlange, at andre offentlige myndigheder her i landet giver nødvendige oplysninger om en psykolog, der udøver erhverv her i landet, herunder oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller om andre alvorlige, konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af erhvervet som psykolog.

Stk 2. Psykolognævnet kan videregive nødvendige oplysninger om en psykolog, som virker her i landet, til det kompetente organ i et andet EU/EØS-land m.v.

Stk 3. Psykolognævnet kan modtage nødvendige oplysninger fra et kompetent organ i et andet EU/EØS-land m.v.

Stk 4. Psykolognævnets udveksling af oplysninger skal ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) og databeskyttelsesloven. Oplysningerne skal behandles fortroligt.

Stk 5. Indhentning og videregivelse af oplysninger skal være nødvendige for, at Psykolognævnet og de andre kompetente myndigheder i de nævnte lande kan varetage deres opgaver.

Stk 6. Psykolognævnet skal anvende Informationssystemet for det Indre Marked (IMI) ved udveksling af relevante oplysninger omfattet af stk. 2

og 3 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her