Bekendtgørelse om finansielle rådgiveres, investeringsrådgiveres og boligkreditformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler § 2
Bekendtgørelse om finansielle rådgiveres, investeringsrådgiveres og boligkreditformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler.
Bekendtgørelse nr. 653 af 30. maj 2018I medfør af § 3, stk. 5 , og § 26, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere , jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, som ændret ved lov nr. 665 af 8. juni 2017, fastsættes:
§ 2
Ansvarsforsikring eller garantistillelse
En finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, skal have en ansvarsforsikring eller tilsvarende garanti fra et forsikringsselskab eller et pengeinstitut. Ansvarsforsikringen eller den tilsvarende garanti skal opfylde følgende betingelser:
1) Ansvarsforsikringen eller garantien skal sikre, at forsikringsselskabet eller pengeinstituttet hæfter umiddelbart over for skadelidte for det erstatningsansvar, som en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler ifalder ved uagtsomt forhold udvist af virksomheden eller nogen, denne hæfter for.
2) Ansvarsforsikringen eller garantien for finansielle rådgivere skal dække her i landet, og for investeringsrådgivere og boligkreditformidlere skal de dække i lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
3) Ansvarsforsikringen eller garantien skal dække krav, der rejses og anmeldes senest 3 år efter ansvarsforsikringens eller garantiens ophør, i det omfang der ikke er tegnet en ny ansvarsforsikring i andet forsikringsselskab eller stillet en ny garanti for virksomheden i et andet pengeinstitut med fuld retroaktiv dækning.
4) Ansvarsforsikringen eller garantien skal indeholde dækning for en genikrafttrædelse af dækningssummen i tilfælde af, at denne måtte blive udtømt som følge af en eller flere skader i et forsikringsår (policedækket reinstatement).
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her