Bekendtgørelse om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. § 7
Bekendtgørelse om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v..
Bekendtgørelse nr. 553 af 28. maj 2024I medfør af § 347 a og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, § 270, stk. 1 , og § 287 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, § 165, stk. 1 , og § 190, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. januar 2023, som ændret ved lov nr. 1546 af 12. december 2023, § 53 og § 78, stk. 6, i hvidvaskloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022, § 140 og § 152, stk. 7, i lov om betalinger , jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, § 243 og § 255, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder , jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024, § 20 og § 26, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere , jf. lovbekendtgørelse nr. 2016 af 1. november 2021, § 162 og § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, § 10 l og 14 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond , jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 73 a i lov om arbejdsskadesikring , jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, § 27 l og § 32 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension , jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 15 b og § 22, stk. 4, i lov om ejendomskreditselskaber , jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 1. marts 2023, § 301 og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed , § 35 og § 42, stk. 7, i lov om forsikringsformidling , jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 11. marts 2022, § 23 og § 30, stk. 8, i lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder , som ændret ved lov nr. 801 af 9. juni 2020, og § 22 i lov nr. 405 af 25. april 2023 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark , jf. § 347 a i lov om finansiel virksomhed , og § 25, stk. 3, i lov nr. 405 af 25. april 2023 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark , fastsættes:
§ 7
Formkrav til offentliggørelse
Når virksomheden m.v. har modtaget en redegørelse fra Finanstilsynet, jf. § 3, stk. 1 og 2 , skal virksomheden m.v. offentliggøre redegørelsen senest tre hverdage efter, virksomheden m.v. har modtaget redegørelsen. Virksomheden m.v. skal offentliggøre redegørelsen på sin hjemmeside på et sted, hvor den naturligt hører hjemme. Når virksomheden m.v. har offentliggjort redegørelsen, skal dette meddeles til Finanstilsynet, som herefter ligeledes skal offentliggøre redegørelsen på sin hjemmeside.
Stk 2. Samtidig med offentliggørelse efter stk. 1, 1. pkt. , skal virksomheden m.v. indsætte et link, som giver direkte adgang til redegørelsen, på forsiden af virksomhedens m.v. hjemmeside på en synlig måde. Linket og eventuel tilknyttet tekst skal tydeligt angive, at der er tale om en redegørelse fra Finanstilsynet. Fjernelse af linket og en eventuelt tilknyttet tekst fra forsiden og informationerne fra virksomhedens m.v. hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i tre måneder. For virksomheder m.v., der afholder generalforsamlinger, repræsentantskabsmøder eller tilsvarende forsamlinger, må linket og informationerne tidligst fjernes efter førstkommende ordinære generalforsamling, repræsentantskabsmøde eller tilsvarende forsamling.
Stk 3. Samtidig med virksomhedens offentliggørelse efter stk. 1, 3. pkt. , afgiver Finanstilsynet indberetning om offentliggørelsen for de i § 1, nr. 10-12 , opregnede virksomheder til beskæftigelsesministeren.
Stk 4. Hvis virksomheden m.v. ikke har en hjemmeside, skal virksomheden m.v. offentliggøre redegørelsen i et dagblad, der er landsdækkende eller har stor udbredelse i Danmark, eller på anden vis hvor virksomheden m.v. kan godtgøre, at redegørelsen når frem til den i § 3, stk. 2 , nævnte personkreds i Danmark.
Stk 5. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, 3. pkt. , offentliggøre redegørelsen på sin hjemmeside før virksomheden m.v. i tilfælde, hvor virksomheden m.v. har rent tekniske eller praktiske problemer med offentliggørelsen eller i tilfælde, hvor den manglende offentliggørelse er uden reel begrundelse.
Stk 6. Hvis virksomheden m.v. kommenterer Finanstilsynets redegørelse efter § 3, stk. 1 og 2 , skal dette ske i forlængelse af redegørelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra redegørelsen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her