Bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19 § 8
Bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19.
Bekendtgørelse nr. 539 af 26. marts 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 574 af 30. marts 2021, bekendtgørelse nr. 615 af 9. april 2021 og bekendtgørelse nr. 681 af 17. april 2021I medfør af § 3, stk. 3 , § 32 , § 34 , § 36 og § 66, stk. 3, i epidemiloven , lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
Kapitel 1. Restriktioner for lokaler, lokaliteter og uddannelsesinstitutioner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
Krav om mundbind på uddannelsesinstitutioner
For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal følgende personer på 12 år og derover på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) og folkekirkens kirkemusikskoler og uddannelsesinstitutioner i trossamfund uden for folkekirken, som gennemfører voksen- og efteruddannelse, have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler på uddannelsesinstitutionen:
1) Elever, kursister, deltagere og studerende, medmindre de
a) deltager i undervisning eller uddannelsesaktiviteter i klasse- og holdlokaler, prøvesale m.v.,
b) alene er sammen med elever, kursister, deltagere eller studerende fra deres stamklasse eller -hold, eller
c) aflægger prøve.
2) Lærere, undervisere, oplægsholdere, medarbejdere, besøgende og andre personer, der er tilknyttet den pågældende uddannelsesinstitution m.v., medmindre de ikke har kontakt til andre personer eller opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil elever, kursister, deltagere, studerende og besøgende ikke har adgang. 1. pkt. finder ikke anvendelse for lærere og undervisere m.v., som den pågældende dag underviser to eller færre klasser eller hold, når de gennemfører undervisning eller uddannelsesaktiviteter i klasse- og holdlokaler, prøvesale m.v.
Stk 2. Geografisk selvstændige afdelinger på de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioner, som ikke gennemfører uddannelsestilbud, er ikke omfattet af stk. 1 .
Stk 3. Uddannelsesinstitutioner omfattet af stk. 1 kan bortvise elever, kursister, deltagere, studerende, oplægsholdere, besøgende og andre personer, der er tilknyttet, men ikke ansat ved den pågældende uddannelsesinstitution m.v., der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, nr. 1 og 2 .
Stk 4. Personalet og andre personer tilknyttet de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioner har ret til at anvende mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler på uddannelsesinstitutionen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her