Bekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd § 8
Bekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd.
Bekendtgørelse nr. 977 af 1. juli 2013I medfør af § 343 s, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 2. juli 2013, og efter indstilling fra Det Systemiske Risikoråd, fastsættes:
§ 8
Inhabilitet
Et medlem må ikke deltage eller være til stede under behandlingen af en sag, hvis der foreligger omstændigheder, der kan svække tilliden til medlemmets personlige habilitet i sagen.
Stk 2. Medlemmer fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet kan deltage i behandlingen af sager, uanset at der måtte foreligge myndighedsinhabilitet, jf. § 6, stk. 2 , om stemmeret i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen.
Stk 3. Et medlem har pligt til, inden behandlingen af en sag påbegyndes, over for formanden at meddele, hvis medlemmet ikke kan deltage i sagens behandling eller redegøre for omstændigheder, som kan medføre, at der er tvivl om medlemmets personlige habilitet. I denne forbindelse skal medlemmet besvare de spørgsmål, som formanden eller andre medlemmer stiller.
Stk 4. Rådet afgør selv, og uden deltagelse af det pågældende medlem, om vedkommende kan deltage i sagens behandling. Rådet kan delegere denne kompetence til formanden.
Stk 5. Såfremt formanden skønner, at udlevering af materiale vedrørende en sag til et inhabilt medlem ikke bør finde sted, kan formanden på vegne af rådet beslutte, at materialet ikke eller først på et nærmere angivet tidspunkt skal udleveres til det pågældende medlem.
Stk 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på suppleanter, som deltager eller kan deltage i rådets møder. For sekretariatets medlemmer finder stk. 1 anvendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her