Bekendtgørelse om forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler § 13
Bekendtgørelse om forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler.
I medfør af § 3, stk. 5 , og § 42, stk. 7, i lov om forsikringsformidling , jf. lovbekendtgørelse nr. 378 af 2. april 2020, fastsættes:
§ 13
Garantistillelse for betroede midler
Det er en betingelse for, at en formidler kan modtage betroede midler, at der foreligger en erklæring fra et forsikringsselskab eller et pengeinstitut (garantistiller) om,
1) at garantistiller som selvskyldner indestår for krav på betaling af betroede midler, som kan rettes mod formidleren som led i dennes udøvelse af forsikringsformidling,
2) at garantistillelsen efter sit indhold giver den sikrede et direkte krav mod garantistiller,
3) at garantistillelsen skal dække krav, som vedrører betroede midler fra og med den dato, garantien træder i kraft, og indtil den bringes til ophør (garantiperioden), jf. § 16 , og
4) at garantistillelsen ikke er underkastet andre begrænsninger end de efter denne bekendtgørelse tilladte.
Stk 2. Er garantistillelsen for den enkelte formidler etableret som led i en kollektiv ordning omfattende flere virksomheder, kan garantistiller være en selvstændig fond eller forening, hvis fondens eller foreningens tilsagn er således afdækket, at der efter en konkret vurdering af Finanstilsynet til hver en tid findes at foreligge en tilsvarende sikkerhed som efter stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her