Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier § 10
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier.
Bekendtgørelse nr. 1231 af 21. november 2014I medfør af § 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål , opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 624 af 12. juni 2013 og § 11, stk. 4, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne , jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 1. juni 2014 og efter aftale med uddannelses- og forskningsministeren, fastsættes:
Kapitel 3. Adgangskrav m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 10
Ansatte inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde har fortrinsret til Forsvarets masteruddannelse som led i deres ansættelse.
Stk 2. I det omfang der er ledige pladser, kan andre end ansatte indenfor Forsvarsministeriets område optages på masteruddannelsen efter faglige objektive kriterier fastlagt af Forsvarsakademiet.
Stk 3. Adgang til Forsvarets masteruddannelse i militære studier er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst
1) en relevant bacheloruddannelse,
2) en relevant professionsbacheloruddannelse,
3) en relevant mellemlang videregående uddannelse,
4) en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller
5) en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau.
Stk 4. Forsvarsakademiet fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger, jf. stk. 1 .
Stk 5. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Forsvarsakademiet fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens erhvervserfaring.
Stk 6. Forsvarsakademiet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 3 , men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Forsvarsakademiet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.
Stk 7. En ansøger, der opfylder adgangsbetingelserne, kan følge et modul på masteruddannelsen uden at blive indskrevet på den samlede uddannelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her