Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse § 27
Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse.
Bekendtgørelse nr. 927 af 29. juli 2015I medfør af § 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål , opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 624 af 12. juni 2013, og § 11, stk. 4 , og § 15, stk. 7, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne , jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 1. juni 2014, som ændret ved lov nr. 1378 af 16. december 2014, og efter aftale med uddannelses- og forskningsministeren fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 8. Andre regler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 27
Afgørelser truffet af Forsvarsakademiet efter denne bekendtgørelse eller de regler, som bekendtgørelsen henviser til, kan ikke påklages til andre administrative myndigheder, jf. dog stk. 2 .
Stk 2. Afgørelser vedrørende retlige spørgsmål, herunder forvaltningsretlige forhold, kan påklages til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Klagen indgives til Forsvarsakademiet, der afgiver udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere Forsvarsakademiets udtalelse indenfor en frist af mindst en uge. Såfremt klageren ikke får medhold, sender Forsvarsakademiet klagen til Forsvarsministeriets Personalestyrelse vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
Stk 3. Afgørelser truffet af Forsvarsministeriets Personalestyrelse efter stk. 2 kan ikke påklages til andre administrative myndigheder. Dog kan afgørelser, som samtidig er omfattet af lov om forsvarets personel, påklages i overensstemmelse med denne lov.
Stk 4. Den studerende kan fortsætte på uddannelsen under Forsvarsministeriets Personalestyrelses behandling af en klage indgivet efter stk. 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her