Bekendtgørelse om fravigelse af regler på boligområdet som følge af covid-19 § 3

Bekendtgørelse om fravigelse af regler på boligområdet som følge af covid-19.

Bekendtgørelse nr. 301 af 27. februar 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 463 af 17. marts 2021, bekendtgørelse nr. 669 af 15. april 2021, bekendtgørelse nr. 870 af 10. maj 2021, bekendtgørelse nr. 1221 af 7. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1540 af 1. juli 2021

I medfør af § 44, stk. 1

og 2, i lov om almene boliger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, som ændret ved lov nr. 285 af 27. februar 2021, og § 75, stk. 1, i lov om boligbyggeri , jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 18. august 2011, fastsættes:

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Lov om almene boliger m.v.

En boligorganisation med eller uden almene boligafdelinger kan udskyde et ordinært repræsentantskabsmøde eller en ordinær generalforsamling uanset fristen fastsat i vedtægten for boligorganisationen, når forbud mod forsamlinger udstedt af justitsministeren forhindrer afholdelse af mødet. Ordinært repræsentantskabsmøde eller ordinær generalforsamling skal uden unødigt ophold indkaldes med den frist, der fremgår af vedtægten for boligorganisationen, når forsamlingsforbuddet ikke længere er en forhindring.

Stk 2. Det godkendte årsregnskab skal sammen med bestyrelsens årsberetning, revisors beretning og udskrift af revisionsprotokol uden unødigt ophold indsendes til kommunalbestyrelsen til gennemgang efter afholdelse af ordinært repræsentantskabsmøde eller ordinær generalforsamling, jf. stk. 1

. Regnskabsmateriale skal ligeledes indsendes til Landsbyggefonden.

Stk 3. Medlemmer af bestyrelsen, som er på valg, kan fortsætte deres hverv, indtil ordinært repræsentantskabsmøde eller ordinær generalforsamling, jf. stk. 1

, er afholdt. 25 pct. eller flere af medlemmerne af repræsentantskabet eller boligorganisationen kan forlange, at der afholdes valg.

Stk 4. En boligorganisation kan forlange forhåndstilmelding til et repræsentantskabsmøde eller en generalforsamling. Fristen for tilmelding kan ikke være længere end 2 uger før afholdelse af mødet.

Stk 5. Boligorganisationen kan beslutte, at et repræsentantskabsmøde eller en generalforsamling afholdes digitalt. Det er en betingelse, at der anvendes et IT-system, som kan styre adgang til mødet og afvikling af afstemninger på betryggende måde.

Stk 6. En boligorganisation kan beslutte urafstemning i henholdsvis repræsentantskabet eller blandt de stemmeberettigede medlemmer af generalforsamlingen om forhold, som efter vedtægten besluttes af repræsentantskabet henholdsvis generalforsamlingen. Beslutninger om vedtægtsændringer og opløsning af boligorganisationen skal opfylde kravene i boligorganisationens vedtægt med hensyn til flertal og afgivne stemmer.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her