Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere § 5
Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere.
Bekendtgørelse nr. 331 af 7. april 2016I medfør af § 7, stk. 2 , og § 26, stk. 4, i lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere , som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:
§ 5
Inden en finansiel rådgiver påbegynder sit arbejde for forbrugeren, skal parterne indgå en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen skal udarbejdes på papir eller andet varigt medium. Samarbejdsaftalen skal gennemgås med forbrugeren.
Stk 2. Samarbejdsaftalen skal som minimum indeholde oplysning om,
1) hvilke ydelser den finansielle rådgiver skal levere,
2) størrelsen af det beløb, som forbrugeren skal betale for den finansielle rådgivers ydelser,
3) samarbejdsaftalens løbetid, herunder fristen for parternes opsigelse,
4) hvorvidt forbrugeren tillige giver fuldmagt til den finansielle rådgiver, jf. § 6 ,
5) i hvilket omfang den finansielle rådgivers ansvarsforsikring ikke dækker de aftalte ydelser, og
6) hvorvidt den finansielle rådgiver er uafhængig, jf. § 9 i lov om finansielle rådgivere . En finansiel rådgiver, der ikke er uafhængig, skal oplyse forbrugeren, hvorfor den finansielle rådgiver ikke er uafhængig.
Stk 3. Opsiger en finansiel rådgiver en samarbejdsaftale med en forbruger, skal opsigelsen ske på papir eller andet varigt medium. Den finansielle rådgiver skal samtidig underrette forbrugeren om eventuelle konsekvenser af opsigelsen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her