Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder kapitel 4

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 484 af 16. maj 2017, bekendtgørelse nr. 1159 af 18. september 2018 og bekendtgørelse nr. 1592 af 17. december 2018

I medfør af § 43, stk. 2

, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Kapitel 4. Rådgivning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 8

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ved rådgivning forstås anbefalinger, vejledninger, herunder oplysninger om risici forbundet med en disposition, og oplysninger om umiddelbare konsekvenser af kundens valgmuligheder.

Stk 2. En finansiel virksomhed skal yde rådgivning, hvis kunden anmoder herom, jf. dog § 2

. Endvidere skal virksomheden af egen drift yde rådgivning, jf. dog stk. 5 , hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor.

Stk 3. Rådgivningen skal tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal være relevant, retvisende og fyldestgørende. Den finansielle virksomhed skal orientere om de risici, der er relevante for kunden.

Stk 4. En finansiel virksomhed, der yder rådgivning, skal oplyse kunden om, at rådgivningen ikke er uafhængig, og at rådgivningen kun omfatter de produkter, som den finansielle virksomhed udbyder. Dette gælder dog ikke, hvis den finansielle virksomhed kan dokumentere, at rådgivningen er uafhængig.

Stk 5. En finansiel virksomhed kan udbyde produkter med standardiseret information med lille eller ingen tilknyttet individuel rådgivning. I så fald skal den finansielle virksomhed gøre særskilt opmærksom på dette. Bestemmelsen gælder ikke for lån med sikkerhed i fast ejendom.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her