Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 5
Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 484 af 16. maj 2017, bekendtgørelse nr. 1159 af 18. september 2018 og bekendtgørelse nr. 1592 af 17. december 2018I medfør af § 43, stk. 2 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:
Kapitel 2 a. Handelspraksis over for forbrugerne
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Vildledende handlinger
En finansiel virksomheds handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Stk 2. Vildledning efter stk. 1 kan relatere sig til et eller flere af følgende elementer:
1) Produktets eksistens eller art.
2) De væsentligste egenskaber ved produktet.
3) Omfanget af den finansielle virksomheds forpligtelser, begrundelsen for den pågældende handelspraksis og karakteren af den anvendte salgsproces.
4) Erklæringer eller symboler med direkte eller indirekte støtte eller godkendelse af den finansielle virksomhed eller dennes produkter.
5) Prisen, den måde, prisen beregnes på, eller en særlig prismæssig fordel.
6) Behov for eftersyn, reservedele, udskiftning eller reparation.
7) Den finansielle virksomheds eller dennes formidlers egenskaber og rettigheder.
8) Forbrugerens rettigheder.
9) Den finansielle virksomheds overholdelse af adfærdskodeks, som denne oplyser at være bundet af.
10) Forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her