Bekendtgørelse om god skik for rettergangsfuldmægtige § 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på enhver, der, uden at være omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 2

, 3

, 6

, 8

og 9

, samt § 136, stk. 8

, i medfør af § 260, stk. 5

, repræsenterer en part i sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a

, i sager om mindre krav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39

samt under udlægsforretninger i fogedretten. Den pågældende rettergangsfuldmægtig har bevisbyrden for, at vedkommende ikke er omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk 2. En rettergangsfuldmægtig anses for omfattet af bekendtgørelsen fra det tidspunkt, hvor den pågældende iværksætter tiltag for sin klient i form af indlevering af betalingspåkrav til fogedretten, indgivelse af stævning til byretten og møde i retten, herunder i udlægsforretninger i fogedretten. Dette gælder, uanset om rettergangsfuldmægtigen også er omfattet af lov om juridisk rådgivning.