Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 19

Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v..

Bekendtgørelse nr. 1472 af 17. december 2019

I medfør af § 2, stk. 3

, § 11 , § 15, stk. 4 , § 15 a , § 17, stk. 1 , § 18, stk. 5 , § 25, stk. 2 , stk. 3, nr. 2 , og stk. 6 , § 37 , § 38, stk. 7 , § 45, stk. 6 , § 52, stk. 1 , § 55 , § 56, stk. 3 og § 56 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019, som ændret ved lov nr. 1420 af 17. december 2019, og § 8, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område , jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019, og efter aftale med Færøernes Landsstyre og Grønlands Selvstyre, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 4. Vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for ansøgere, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede

§ 19

Ansøgere, der inden for de seneste 5-6 år har haft en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år, og som har måttet opgive arbejdet af helbredsmæssige grunde, eller har måttet opgive arbejdet på grund af nedslidning og alder efter beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang i en længerevarende periode, anses for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.

Stk 2. En ansøger, der ikke er omfattet af stk. 1

, og som har opgivet arbejdet af helbredsmæssige grunde eller på grund af pasning af et familiemedlem, anses for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her