Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 27
Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v..
Bekendtgørelse nr. 1472 af 17. december 2019I medfør af § 2, stk. 3 , § 11 , § 15, stk. 4 , § 15 a , § 17, stk. 1 , § 18, stk. 5 , § 25, stk. 2 , stk. 3, nr. 2 , og stk. 6 , § 37 , § 38, stk. 7 , § 45, stk. 6 , § 52, stk. 1 , § 55 , § 56, stk. 3 og § 56 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019, som ændret ved lov nr. 1420 af 17. december 2019, og § 8, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område , jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019, og efter aftale med Færøernes Landsstyre og Grønlands Selvstyre, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 5. Varmetillæg
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 27
Varmetillæg og petroleumstillæg fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, indtil der sker væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften jf. dog stk. 2 , eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens civilstand eller samlivsforhold, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 21, stk. 2 og 4 .
Stk 2. Hvis den aktuelle udgift til opvarmning på årsbasis overstiger det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 21, stk. 2 og 4 , med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget, jf. §§ 23-25 , for det pågældende år på grundlag af den aktuelle, årlige opvarmningsudgift. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag anvendes herefter igen, medmindre der foreligger en ændring som nævnt i stk. 1 .
Stk 3. Ændret beregningsgrundlag for varme- og petroleumstillæg har virkning fra den 1. i måneden efter meddelelse om ændring. Der foretages ikke efterregulering af beregningsgrundlaget, jf. dog stk. 2, 1. pkt . Har pensionisten tilsidesat sin oplysningspligt, jf. lovens § 41 , eller mod bedre vidende modtaget varme- eller petroleumstillæg, tilbagebetales det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42 .
Stk 4. For en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever dør, omregnes varmetillægget med virkning fra dagen efter dødsfaldet, jf. dog lovens § 38, stk. 3, 3. pkt .
Stk 5. En ændring af fradraget efter § 21, stk. 3 , ændrer, uanset om ændringen er væsentlig, jf. stk. 1 og 2 , det anvendte beregningsgrundlag.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her