Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 97
Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.
Bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 729 af 22. april 2021, bekendtgørelse nr. 514 af 25. april 2022, bekendtgørelse nr. 439 af 26. april 2023 og bekendtgørelse nr. 398 af 15. april 2024I medfør af § 22, stk. 1 og 3 , § 23, stk. 2 , § 48, stk. 2 og 3 , § 52, stk. 3 , og § 59, stk. 2, i skatteindberetningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024, fastsættes:
Kapitel 8. Særlige regler for passende omhu
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 97
Et Indberettende finansielt institut kan behandle en Finansiel konto, der er et medlems andel i en Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale, som en Finansiel konto, der ikke er en Indberetningspligtig konto, indtil den dato, hvor et beløb skal betales til arbejdstageren/bevisindehaveren eller den begunstigede, hvis den Finansielle konto, som er et medlems andel i en Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale, opfylder følgende krav:
1) Gruppeforsikringsaftalen med kontantværdi eller Gruppeannuitetsaftalen er udstedt til en arbejdsgiver og dækker 25 eller flere arbejdstagere/bevisindehavere.
2) Arbejdstagerne/bevisindehaverne er berettigede til at modtage en kontraktværdi vedrørende deres andele og til at udpege de begunstigede til den ydelse, der skal udbetales ved arbejdstagerens død.
3) Det samlede beløb, der skal udbetales til en arbejdstager/bevisindehaver eller begunstiget, overstiger ikke 6,06 mio. kr.
Stk 2. Udtrykket »Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi« betyder en Forsikringsaftale med kontantværdi, som
1) yder dækning til enkeltpersoner, der er tilknyttet gennem en arbejdsgiver, erhvervsorganisation, fagforening eller anden sammenslutning eller gruppe, og
2) opkræver en præmie for hvert medlem af gruppen, eller medlem af en klasse inden for gruppen, som er fastsat uden hensyn til individuelle sundhedsmæssige karakteristika bortset fra gruppemedlemmets eller gruppemedlemsklassens alder, køn og rygevaner.
Stk 3. Udtrykket »Gruppeannuitetsaftale« betyder en Annuitetsaftale, hvor fordringshaverne er enkeltpersoner, som er tilknyttet gennem en arbejdsgiver, erhvervsorganisation, fagforening eller anden sammenslutning eller gruppe.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her