Bekendtgørelse om indbetaling og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse § 4

Bekendtgørelse om indbetaling og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse.

Bekendtgørelse nr. 1453 af 4. december 2023

I medfør af § 2 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, og § 14, stk. 1, i lov om fleksydelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsættes efter bemyndigelse:

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension

ATP-bidraget opkræves kvartalsvis af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Opkrævningen sendes af Arbejdsmarkedets Tillægspension til Udbetaling Danmark via digital post. Ved indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anvendes den af Arbejdsmarkedets Tillægspension anviste betalingskanal. Dette kan være den betalingskanal, som fremgår af opkrævningen, Informationsservice, Betalingsservice eller en tilsvarende betalingsløsning. Ved betaling via Betalingsservice overføres beløbet automatisk til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetalingen skal ske på det særlige SE-nummer, der anvendes til udbetaling af fleksydelse.

Stk 2. Bidraget forfalder til betaling den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal). Udbetaling Danmark betaler bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk 3. Såfremt bidragene forfalder til betaling på en banklukkedag, anses forfald for den førstkommende bankdag.

Stk 4. Hvis Udbetaling Danmark ikke betaler bidrag rettidigt, skal Udbetaling Danmark betale renter med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven

. Renterne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her