Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge kapitel 4
Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Bekendtgørelse nr. 610 af 10. juni 2024I medfør af § 52 , § 53, stk. 19 , § 54, stk. 4 , § 55 a, stk. 3 , § 56, stk. 4 , og § 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 4. Optjeningsperioden
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 21
Optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for indplaceringstidspunktet efter §§ 4 og 5 i bekendtgørelse om dagpengeperioden .
Stk 2. Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år med perioder, hvori et medlem har modtaget
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge på sammenlagt ud over 160,33 timer,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn,
4) støtte efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
5) dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af dagpengeperioden, jf. lovens § 56 .
Stk 3. Optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den del af en periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter barnets lov, jf. stk. 2, nr. 3 , der overstiger 2 år.
Stk 4. Forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder.
Stk 5. Opgørelsen af forlængelsen efter stk. 2, nr. 1 , 2 og 5 , sker ved, at det sammenlagte antal timer med ret til forlængelse divideres med 160,33 for fuldtidsforsikrede og 130 for deltidsforsikrede. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder.
Stk 6. Forlængelsen efter stk. 2, nr. 3 og 4 , sker på baggrund af den faktiske periode, hvori et medlem har fået støtte. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder.
Stk 7. Optjeningsperioden kan forlænges, hvis der under ophold i et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien forekommer forhold som nævnt i stk. 2 efter tilsvarende regler som de danske. Forlængelsen kan højst svare til de perioder, som de i stk. 2 og 3 nævnte forhold giver ret til.
Stk 8. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, der ligger i en medlemsperiode.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her