Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge § 4
Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Bekendtgørelse nr. 610 af 10. juni 2024I medfør af § 52 , § 53, stk. 19 , § 54, stk. 4 , § 55 a, stk. 3 , § 56, stk. 4 , og § 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 2. Optjening af ret til dagpenge
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Opfyldelse af indkomstkravet
Ret til dagpenge er betinget af, at et medlem i optjeningsperioden, jf. § 21 ,
1) som fuldtidsforsikret har haft indkomst på mindst 263.232 kr. (2024). Der kan dog højst medregnes 21.936 kr. (2024) pr. måned, eller
2) som deltidsforsikret har haft indkomst på mindst 175.488 kr. (2024). Der kan dog højst medregnes 14.624 kr. (2024) pr. måned.
Stk 2. Et medlem skal opfylde det indkomstkrav og overholde det indkomstloft, jf. stk. 1 , som er gældende i det år, medlemmet bliver indplaceret i en dagpengeperiode.
Stk 3. Indkomstkravet og indkomstloftet i stk. 1 reguleres én gang om året pr. 1. januar og offentliggøres i vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område.
Stk 4. Indkomst, der er indberettet, dokumenteret på årsopgørelsen eller på anden vis forud for en tidligere indplacering, jf. § 4, stk. 1 , i bekendtgørelse om dagpengeperioden eller hvor indkomsten har været anvendt til forlængelse af dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 2 , kan ikke indgå i en opgørelse efter stk. 1 .
Stk 5. Medlemmer, som har gennemført en uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9, 1. pkt. , kan vælge at sammenlægge indkomst, jf. stk. 1 , med den del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. En måneds uddannelse svarer til opfyldelse af indkomstloftet i stk. 1, nr. 1 , jf. stk. 2 , i en måned.
Stk 6. Indkomst, der kan medregnes til indkomstkravet efter stk. 1 skal tillægges eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5 , og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her