Bekendtgørelse om kompensation for faktiske omkostninger til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører som følge af COVID-19, tilskud til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt afsætning af tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne på op til 300 mio. kr. § 3

Bekendtgørelse om kompensation for faktiske omkostninger til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører som følge af COVID-19, tilskud til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt afsætning af tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne på op til 300 mio. kr..

Bekendtgørelse nr. 1137 af 6. juli 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1681 af 23. november 2020, bekendtgørelse nr. 2178 af 21. december 2020, bekendtgørelse nr. 452 af 17. marts 2021, bekendtgørelse nr. 1819 af 14. september 2021, bekendtgørelse nr. 1948 af 14. oktober 2021, bekendtgørelse nr. 2414 af 13. december 2021, bekendtgørelse nr. 189 af 2. februar 2022, bekendtgørelse nr. 463 af 19. april 2022 og bekendtgørelse nr. 94 af 26. januar 2023

I medfør af § 23, stk. 5

og 6, i lov om en rejsegarantifond , jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli 2018, som ændret ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020, og i medfør af akt nr. 250 af 25. juni 2020, fastsættes:

Kapitel 1. Kompensation til dækning af faktiske omkostninger

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Perioden for kompensationsordningen efter denne bekendtgørelse gælder fra den 26. januar 2020 til og med den 13. april 2020, medmindre det fastsatte loft for kompensation, jf. § 2

, nås på et tidligere tidspunkt.

Stk 2. Når kompensationsordningen ophører, træder dækning i medfør af træk på fondskassen for ekstraordinære situationer og lån under statsgarantien, jf. kapitel 2 a i lov om en rejsegarantifond

, i stedet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her