Bekendtgørelse om kompensation for faktiske omkostninger til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører som følge af COVID-19, tilskud til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt afsætning af tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne på op til 300 mio. kr. § 4
Bekendtgørelse om kompensation for faktiske omkostninger til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører som følge af COVID-19, tilskud til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt afsætning af tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne på op til 300 mio. kr..
Bekendtgørelse nr. 1137 af 6. juli 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1681 af 23. november 2020, bekendtgørelse nr. 2178 af 21. december 2020, bekendtgørelse nr. 452 af 17. marts 2021, bekendtgørelse nr. 1819 af 14. september 2021, bekendtgørelse nr. 1948 af 14. oktober 2021, bekendtgørelse nr. 2414 af 13. december 2021, bekendtgørelse nr. 189 af 2. februar 2022, bekendtgørelse nr. 463 af 19. april 2022 og bekendtgørelse nr. 94 af 26. januar 2023I medfør af § 23, stk. 5 og 6, i lov om en rejsegarantifond , jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli 2018, som ændret ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020, og i medfør af akt nr. 250 af 25. juni 2020, fastsættes:
Kapitel 1. Kompensation til dækning af faktiske omkostninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Virksomhed: En rejseudbyder eller en formidler for en udenlandsk rejsearrangør, der er registreret i Rejsegarantifonden og ikke har tilsluttet sig en anden garantiordning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her