Bekendtgørelse om kompensation for faktiske omkostninger til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører som følge af COVID-19, tilskud til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt afsætning af tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne på op til 300 mio. kr. § 8

Der ydes ikke kompensation for følgende omkostninger:

1. 1) Omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19.

2. 2) Andre kapacitetsomkostninger, som virksomheden skal afholde, men som ikke direkte kan henføres til de afbestilte eller annullerede rejser.

3. 3) Omkostninger, som virksomheden – uagtet at de kan relateres direkte til de afbestilte eller annullerede rejser, jf. kontraktbestemte vilkår – ikke er forpligtet til at afholde.

4. 4) Lønomkostninger til egne rejseledere.

Stk 2. Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at virksomheden har betalt og for indkomståret 2020 vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af at virksomheden selv eller en legal ejer, der har kontrol med virksomheden f.eks. i form af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over lande med skattely.