Bekendtgørelse om krav om mundbind eller visir i kollektiv trafik m.v. § 5
Bekendtgørelse om krav om mundbind eller visir i kollektiv trafik m.v..
Bekendtgørelse nr. 2479 af 17. december 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2528 af 21. december 2021 og bekendtgørelse nr. 57 af 14. januar 2022I medfør af § 32 , § 35 , § 36 og § 66, stk. 3, i epidemiloven , lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
§ 5
Arbejdsgivere for ansatte i transportmidler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 , 2 , og 4 , skal påse, at ansatte i arbejdstiden har tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, så længe de ansatte befinder sig i transportmidlet, jf. § 2, stk. 1 , medmindre de ansatte opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil det alene er ansatte, der har adgang, jf. dog stk. 4 .
Stk 2. Arbejdsgivere for chauffører i taxikørsel og anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver tilladelse efter taxiloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 , skal påse, at chauffører i arbejdstiden har tildækket næse og mund ved brug af mundbind eller visir, så længe chaufføren befinder sig i transportmidlet med passagerer, jf. dog stk. 4 .
Stk 3. Arbejdsgivere for ansatte i transportmidler omfattet af § 2, stk. 1 samt for ansatte på en tog-, metro- eller busstation, et letbanestoppested, en letbanestation eller i en færgeterminal, skal påse, at deres ansatte har tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, så længe de ansatte, som led i deres arbejde, befinder sig på en tog-, metro- eller busstation, et letbanestoppested, en letbanestation eller i en færgeterminal, jf. § 3, stk. 1 , medmindre de ansatte opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil det alene er ansatte, der har adgang, jf. dog stk. 4 , og §§ 11 og 12 .
Stk 4. Uanset stk. 1-3 kan mundbind eller visir fjernes midlertidigt, hvis der i en konkret færdselssituation opstår problemer med den ansattes mulighed for udsyn.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her