Bekendtgørelse om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder § 31
Bekendtgørelse om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder.
Bekendtgørelse nr. 521 af 24. maj 2024I medfør af § 34, stk. 1 , og § 54, stk. 2, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022, fastsættes:
Kapitel 8. Erhvervsstyrelsens afslutning af kvalitetskontrollen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 31
Som afslutning på kvalitetskontrollen udfærdiger Erhvervsstyrelsen en rapport til den kontrollerede revisionsvirksomhed. Rapporten indeholder Erhvervsstyrelsens væsentligste konklusioner fra kvalitetskontrollen. Såfremt der i forbindelse med kvalitetskontrollen er identificeret forbedringspunkter, indeholder rapporten henstillinger til, at den kontrollerede følger op på disse forbedringspunkter.
Stk 2. Erhvervsstyrelsen tager på grundlag af den gennemførte kvalitetskontrol stilling til, om kvalitetskontrollen giver anledning til
1) afslutning af kvalitetskontrollen uden yderligere opfølgning, eller
2) en opfølgende kvalitetskontrol, der skal afklare, om der er fulgt op på henstillinger i forbindelse med kvalitetskontrollen.
Stk 3. Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse i medfør af revisorlovens § 37 , indeholder rapporten oplysning om, at kvalitetsstyringssystemet underlægges en nærmere undersøgelse. Tilsvarende gælder, hvis en eller flere af de kontrollerede erklæringsopgaver er eller vil blive underlagt en nærmere undersøgelse.
Stk 4. Erhvervsstyrelsen forelægger udkast til rapport for revisionsvirksomheden med henblik på at give denne mulighed for at fremkomme med bemærkninger.
Stk 5. Overtrædelser i forbindelse med kontrol af § 26, stk. 1, nr. 6-8 samt overtrædelser af selskabs- og regnskabsretlige regler videregives internt i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med varetagelsen af styrelsens øvrige tilsynsforpligtelser.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her