Bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. § 7
Bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v..
Bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015, som ændret ved bekendtgørelse nr. 637 af 1. juni 2017, bekendtgørelse nr. 1169 af 31. oktober 2017 og bekendtgørelse nr. 894 af 27. august 2019I medfør af § 65, stk. 2 , § 70, stk. 7 , § 71, stk. 3 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 24. april 2019, som ændret ved lov nr. 552 af 7. maj 2019, fastsættes:
Kapitel 2. Bestyrelsens opgaver og ansvar
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
På grundlag af vurderingen af egen risiko og solvens for gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 3, stk. 2, nr. 1 , risikovurderingen for gruppe 2-forsikringsselskaber, jf. § 15 i bekendtgørelse om driftsplaner, planer for genoprettelse, finansieringsplaner og individuelt solvensbehov for forsikringsselskaber , og i henhold til de i § 5 besluttede politikker skal bestyrelsen udstede skriftlige retningslinjer til direktionen.
Stk 2. Retningslinjerne efter stk. 1 skal angive, hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i dens stilling, og hvilke beslutninger direktionen eventuelt kan træffe med efterfølgende orientering af bestyrelsen.
Stk 3. Bestyrelsen kan ikke henlægge beføjelser til direktionen, der hører til bestyrelsens overordnede ledelsesopgaver, jf. §§ 3-6 , eller i øvrigt er af usædvanlig art eller af stor betydning for virksomheden. Blandt andet kan følgende beføjelser ikke henlægges til direktionen:
1) Beslutning om outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter.
2) Bevilling af usædvanlige eller betydende eksponeringer, jf. dog § 117, stk. 1, 4 . og 5. pkt., i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) og eksponeringer omfattet af § 78 i lov om finansiel virksomhed .
3) Den årlige gennemgang af større aktiver og passiver, jf. principperne i § 115, nr. 1, i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) .
4) Ansættelse af direktion, ansvarshavende aktuar og revisionschef.
5) Beslutning om principper for opgørelse af risici, jf. § 8, stk. 1, nr. 2 , herunder anvendelse af interne modeller, der ikke er omfattet af stk. 4 , i den løbende risikostyring.
Stk 4. I et gruppe 1-forsikringsselskab kan bestyrelsen endvidere ikke henlægge beføjelsen til at træffe beslutning om ansøgning om godkendelse af interne modeller til opgørelse af solvenskapitalkrav, jf. § 16, nr. 1, i bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af en intern model for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. , til direktionen.
Stk 5. I et gruppe 2-forsikringsselskab kan bestyrelsen endvidere ikke henlægge beføjelsen til at træffe beslutning om det individuelle solvensbehov, jf. § 126, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , til direktionen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her