Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. kapitel 4

Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl..

Bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022, som ændret ved bekendtgørelse nr. 854 af 25. juni 2024

I medfør af § 65, stk. 2

, § 70, stk. 7 , § 71, stk. 3 , § 152, stk. 2 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1546 af 12. december 2023, § 67, stk. 6 , § 68, stk. 2 , § 94, stk. 4 , og § 270, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, § 21, stk. 5 , og § 39, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 11. marts 2022, § 180 g, stk. 3 , og § 255, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder , jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024, som ændret ved lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 10 og § 25, stk. 3, i lov nr. 405 af 25. april 2023 om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark , fastsættes:

Kapitel 4. Direktionens opgaver og ansvar

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 8

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Direktionen skal forestå den daglige ledelse af virksomheden i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser, herunder selskabsloven og lov om finansiel virksomhed eller lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og de politikker og retningslinjer, som er vedtaget og givet af bestyrelsen, jf. §§ 4

, 6 og 7 , samt eventuelle andre mundtlige eller skriftlige beslutninger og anvisninger fra bestyrelsen.

Stk 2. Direktionen skal sikre, at de politikker og retningslinjer, som er vedtaget af bestyrelsen, implementeres i virksomhedens daglige drift.

Stk 3. Direktionen er forpligtet til at videregive information til bestyrelsen, som bestyrelsen har anmodet om samt information, som direktionen vurderer, kan være af betydning for bestyrelsens arbejde.

Stk 4. Direktionen er forpligtet til at videregive information til den risikoansvarlige og den complianceansvarlige, som direktionen vurderer kan være af betydning for den risikoansvarlige og den complianceansvarliges arbejde.

Stk 5. Direktionen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for, at virksomheden kun træffer dispositioner, som direktionen og medarbejdere i fornødent omfang kan vurdere risiciene ved og konsekvenserne af.

Stk 6. Direktionen skal sikre, at der er forretningsgange for dokumentation af væsentlige beslutninger i organisationen, herunder oplysninger om, hvem der har truffet en given beslutning, hvornår den er truffet, og under hvilken beføjelse og på hvilket grundlag den er truffet.

Stk 7. Direktionen skal godkende virksomhedens forretningsgange, jf. § 13, stk. 1

, eller udpege en eller flere personer eller organisatoriske enheder med den nødvendige faglige viden til at gøre dette.

Stk 8. Direktionen skal sikre, at der er anvisninger for, hvilke tiltag der skal iværksættes i forbindelse med alvorlige driftsforstyrrelser, it-nedbrud, øvrige driftsforstyrrelser samt for nøglemedarbejderes fratrædelse.

Stk 9. Direktionen skal godkende virksomhedens retningslinjer for udvikling og godkendelse af nye tjenesteydelser og produkter, der kan medføre væsentlige risici for virksomheden, modparter eller kunder, herunder ændringer i eksisterende produkter, hvorved produktets risikoprofil ændres væsentligt.

Stk 10. Direktionen i virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-3

, skal mindst én gang om året udarbejde en rapport med en opgørelse og vurdering af virksomhedens likviditetsposition og likviditetsrisici.

Stk 11. Direktionen skal mindst én gang om året vurdere kvaliteten af data, som er væsentlige for virksomhedens styring, samt iværksætte nødvendige tiltag, hvis direktionen finder kvaliteten utilstrækkelig.

Stk 12. Direktionen skal løbende overvåge, udfordre og føre tilsyn med, at ledende medarbejderes arbejde i organisationen udføres i overensstemmelse med de retningslinjer, som er givet, herunder at der sker betryggende rapportering, jf. §§ 20

og 21 .

Stk 13. Direktionen skal foretage en tilstrækkelig undersøgelse af forholdene, hvis den får mistanke om medarbejderes samarbejde med kunder, leverandører eller andre eksterne parter om deltagelse i kriminalitet eller får mistanke om medarbejderes kendskab til kunders, leverandørers eller andre eksterne parters kriminalitet. Direktionen skal i denne situation vurdere tildelingen af opgaver til pågældende medarbejdere.

Stk 14. Direktionen skal sikre, at virksomheden har betryggende processer til identifikation, styring og overvågning af overdreven gearingsrisiko, jf. bilag 8. Direktionen skal rapportere til bestyrelsen herom, hvis der ikke er betryggende processer.

Stk 15. Direktion skal sikre, at virksomheden har et betryggende antal medarbejdere, kompetencer, politikker, retningslinjer og processer for styring af nødlidende eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser, jf. artikel 47a og artikel 47b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer, herunder om virksomheden har et passende beredskab til at håndtere en eventuel væsentlig forringelse af kvaliteten i kreditporteføljen. Direktionen skal om nødvendigt rapportere til bestyrelsen herom.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her