Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. § 18
Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl..
Bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022, som ændret ved bekendtgørelse nr. 854 af 25. juni 2024I medfør af § 65, stk. 2 , § 70, stk. 7 , § 71, stk. 3 , § 152, stk. 2 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1546 af 12. december 2023, § 67, stk. 6 , § 68, stk. 2 , § 94, stk. 4 , og § 270, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, § 21, stk. 5 , og § 39, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 11. marts 2022, § 180 g, stk. 3 , og § 255, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder , jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024, som ændret ved lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 10 og § 25, stk. 3, i lov nr. 405 af 25. april 2023 om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark , fastsættes:
Kapitel 7. Risikostyring og compliance
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 18
Videregivelse af beføjelser
Videregivelse af beføjelser fra bestyrelse, direktion og øvrige ledelsesniveauer skal dokumenteres, jf. § 14 , og proceduren herfor skal fremgå af forretningsgangene, jf. § 13 .
Stk 2. Videregivelse af beføjelser kan kun ske til medarbejdere, der har den fornødne viden, indsigt og erfaring til betryggende at kunne anvende beføjelserne.
Stk 3. Videregivne beføjelser skal som minimum angive
1) arten og størrelsen af den eller de videregivne beføjelser,
2) principperne for opgørelse af udnyttelse af beføjelserne,
3) hvilke produkter eller handlinger beføjelsen omfatter,
4) eventuelle supplerende grænser for risiko samt principperne for opgørelse af sådanne beføjelser, der opfylder kravene i § 7, stk. 1 , og
5) hvordan, hvor ofte og af hvilken person eller organisatorisk enhed rapportering skal foretages til afgiver af beføjelsen og eventuelle andre.
Stk 4. Ingen kan videregive beføjelser, der går udover de beføjelser, den pågældende selv har modtaget. Summen af videregivne beføjelser, herunder beføjelser givet til grupper af medarbejdere, må ikke overstige de beføjelser, som fremgår af bestyrelsens retningslinjer til direktionen.
Stk 5. Er der fastsat supplerende risikomål i forbindelse med videregivne beføjelser, skal den, der afgiver beføjelserne, sikre sig, at anvendelse af de supplerende risikomål finder sted på en måde, der sikrer, at der ikke sker overskridelse af øvrige tildelte beføjelser.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her