Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS § 25
Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS.
Bekendtgørelse nr. 865 af 2. juli 2014, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1105 af 29. juni 2022I medfør af § 70, stk. 6 , § 71, stk. 2 , § 101, stk. 5 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, og § 50, stk. 3 , § 51, stk. 7 , § 52, stk. 7 , § 53, stk. 6 , § 54, stk. 8 , § 63, stk. 5, nr. 1 og 3 , og § 190, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 11. marts 2022, senest ændret ved lov nr. 570 af 10. maj 2022, fastsættes:
Kapitel 5. Administrativ og regnskabsmæssig praksis
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 25
Videregivelse af beføjelser
Videregivelse af beføjelser mellem bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab og bestyrelsen for en UCITS til direktionen og øvrige ledelsesniveauer skal kunne dokumenteres, jf. § 23 , og proceduren herfor skal fremgå af forretningsgangene, jf. § 22 .
Stk 2. Videregivelse af beføjelser kan kun ske til medarbejdere, der har den fornødne viden, indsigt og erfaring til at kunne anvende de modtagne beføjelser betryggende.
Stk 3. Videregivne beføjelser skal som minimum angive
1) arten og størrelsen af den eller de videregivne beføjelser,
2) principperne for opgørelse af udnyttelse af beføjelserne,
3) hvilke afdelinger eller handlinger beføjelsen omfatter,
4) eventuelle supplerende grænser for risiko, der er kontrollerbare samt principperne for opgørelse af sådanne beføjelser, og
5) hvordan, hvor ofte og af hvilken person eller organisatorisk enhed rapportering skal foretages til afgiver af beføjelsen og eventuelle andre.
Stk 4. Ingen kan videregive beføjelser, der går ud over de beføjelser, den pågældende selv har modtaget. Summen af videregivne beføjelser, herunder beføjelser givet til grupper af medarbejdere, må ikke overstige de i bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskabs retningslinjer til direktionen indeholdte beføjelser eller de i bestyrelsen for en UCITS’ retningslinjer til direktionen indeholdte beføjelser.
Stk 5. Hvis der er fastsat supplerende risikomål i forbindelse med videregivne beføjelser, skal den, der afgiver beføjelserne, sikre sig, at anvendelse af de supplerende risikomål finder sted på en måde, der sikrer, at der ikke sker overskridelse af øvrige tildelte beføjelser.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her