Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS § 6
Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS.
Bekendtgørelse nr. 865 af 2. juli 2014, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1105 af 29. juni 2022I medfør af § 70, stk. 6 , § 71, stk. 2 , § 101, stk. 5 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, og § 50, stk. 3 , § 51, stk. 7 , § 52, stk. 7 , § 53, stk. 6 , § 54, stk. 8 , § 63, stk. 5, nr. 1 og 3 , og § 190, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 11. marts 2022, senest ændret ved lov nr. 570 af 10. maj 2022, fastsættes:
Kapitel 2. Bestyrelsen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond skal som led i den overordnede strategiske ledelse
1) træffe beslutning om værdipapirfondens forretningsmodel, herunder målsætninger for de forhold, der er nævnt under § 3, nr. 1-4 ,
2) træffe beslutning om, hvilket selskab, der skal være værdipapirfondens depotselskab,
3) fastsætte investeringsstrategien for hver afdeling, herunder fastsætte risikoprofilen,
4) træffe beslutning om afdelingernes omkostningsbudgetter,
5) vurdere afdelingernes formueforhold,
6) fastsætte retningslinjer til direktionen for direktionens arbejde,
7) overvåge, om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med retningslinjerne til direktionen,
8) sikre, at direktionens rapportering til og information af bestyrelsen er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde,
9) vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet varetager sine opgaver betryggende,
10) vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver betryggende og i overensstemmelse med den indgåede depotselskabsaftale,
11) vurdere, om vedtægterne, politikker og retningslinjerne til direktionen er betryggende i forhold til markedsforholdene, og
12) tilrettelægge sit arbejde, således at ledelsen af værdipapirfonden er betryggende, jf. bilag 1.
Stk 2. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om værdipapirfondens risici til at sikre en forsvarlig drift af værdipapirfonden.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her