Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS § 7
Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS.
Bekendtgørelse nr. 865 af 2. juli 2014, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1105 af 29. juni 2022I medfør af § 70, stk. 6 , § 71, stk. 2 , § 101, stk. 5 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, og § 50, stk. 3 , § 51, stk. 7 , § 52, stk. 7 , § 53, stk. 6 , § 54, stk. 8 , § 63, stk. 5, nr. 1 og 3 , og § 190, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 11. marts 2022, senest ændret ved lov nr. 570 af 10. maj 2022, fastsættes:
Kapitel 2. Bestyrelsen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
Bestyrelsens retningslinjer til direktionen
Bestyrelsen for en investeringsforening eller et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal give direktionen skriftlige retningslinjer, der angiver hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i dens stilling, og hvilke beslutninger direktionen kan træffe med efterfølgende orientering af bestyrelsen.
Stk 2. Som en del af retningslinjerne skal bestyrelsen give direktionen instruks om placering af hver afdelings formue. Instruksen skal angive
1) den strategiske aktivfordeling for den enkelte afdeling og de investeringsteknikker, der skal anvendes til at gennemføre investeringsstrategien,
2) kontrollerbare grænser for afdelingernes risici,
3) hvilke placerings- og risikogrænser, der er så væsentlige, at der skal rapporteres om udnyttelse af grænserne, og
4) hvordan stemmerettigheder på afdelingernes finansielle instrumenter skal udøves.
Stk 3. For alle forhold omfattet af retningslinjerne skal bestyrelsen angive, hvor ofte og i hvilken form bestyrelsen ønsker at modtage rapportering, idet rapportering om placering af afdelingernes formue som minimum skal opfylde kravene i § 15 .
Stk 4. Bestyrelsen kan ikke henlægge beføjelser til direktionen, der hører til bestyrelsens overordnede ledelsesopgaver eller i øvrigt er af usædvanlig art eller er af stor betydning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her