Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder § 10
Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder.
Bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021I medfør af § 77 h, stk. 1-4 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som ændret ved lov nr. 2110 af 22. december 2020 og lov nr. 1155 af 8. juni 2021, § 113, stk. 1-4 , og § 270, stk. 1 og 2, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter og § 48 d og § 190, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1718 af 27. november 2020, fastsættes:
§ 10
Variabel løn
Tildeler virksomheden bestyrelsen, direktionen eller andre væsentlige risikotagere variabel løn, skal virksomheden sikre en passende balance mellem faste og variable løndele, herunder
1) at der inden for rammerne af § 77 a, stk. 1, nr. 1-3 , og § 77 b, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed , § 109, stk. 1, nr. 1-3 , og § 110, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 48 a, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. fastsættes et loft for den variable løndel, og
2) at den faste løndel udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn, så virksomheden kan føre en fleksibel bonuspolitik.
Stk 2. En passende balance mellem faste og variable løndele kan variere afhængigt af modtagerens funktion og virksomhedens forhold i øvrigt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her