Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder § 15
Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder.
Bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021I medfør af § 77 h, stk. 1-4 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som ændret ved lov nr. 2110 af 22. december 2020 og lov nr. 1155 af 8. juni 2021, § 113, stk. 1-4 , og § 270, stk. 1 og 2, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter og § 48 d og § 190, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1718 af 27. november 2020, fastsættes:
§ 15
§ 77 a, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed , § 109, stk. 1-6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 48 a, stk. 1-6, i lov om investeringsforeninger m.v. finder ikke anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelse, der opfylder samtlige af følgende betingelser:
1) Aftalen om fratrædelsesgodtgørelse er indgået i forbindelse med besættelse af stillingen.
2) Den aftalte fratrædelsesgodtgørelse er ikke afhængig af resultater opnået ved varetagelse af stillingen.
3) Den aftalte fratrædelsesgodtgørelse må på tidspunktet for fratrædelse maksimalt udgøre en værdi svarende til de sidste to års samlede vederlag inklusive pension.
Stk 2. § 77 a, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed , § 109, stk. 1-6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 48 a, stk. 1-6, i lov om investeringsforeninger m.v. finder ikke anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelse, der indgås i forbindelse med fratrædelse, for den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der ikke overstiger en værdi svarende til et års samlet vederlag inklusiv pension.
Stk 3. Fratrædelsesgodtgørelser, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2 , skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen over en periode.
Stk 4. Fratrædelsesgodtgørelser må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.
Stk 5. Fratrædelsesgodtgørelser, der kan udledes af lov, indgår ikke i opgørelsen i stk. 1, nr. 3 , eller stk. 2 .
Stk 6. Fratrædelsesgodtgørelser, der kan udledes af lov, er ikke omfattet af § 77 a, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed , § 109, stk. 1-6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 48 a, stk. 1-6, i lov om investeringsforeninger m.v.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her