Bekendtgørelse om matrikulære arbejder kapitel 20
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder.
Bekendtgørelse nr. 568 af 30. maj 2024I medfør af § 25, stk. 4 , § 29 , § 31, stk. 2, 2. pkt. , § 34, stk. 3 , § 43 og § 47, stk. 1, i lov om udstykning og anden registrering i matriklen , jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024, og § 3 og § 4, stk. 2, i lov om afgift ved udstykning m.m. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 7. oktober 2013, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 , og § 5 i bekendtgørelse nr. 146 af 17. februar 2019 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen :
Kapitel 20. Relation mellem matriklen og BBR
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 41
Før udstykning eller arealoverførsel skal der foreligge en landinspektørerklæring afgivet i et format godkendt af Geodatastyrelsen angående den samlede faste ejendom, hvorfra areal fraskilles. Landinspektøren skal erklære,
1) at alle bygninger optaget i BBR er sikkert geografisk stedbestemt ifølge BBR-meddelelsen, og
2) at tekniske anlæg optaget i BBR er sikkert geografisk stedbestemt ifølge BBR-meddelelsen, når dette er et krav ifølge regler fastsat i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering.
Stk 2. Stk. 1 gælder ikke i følgende tilfælde:
1) Mindre end 10 % af det oprindelige areal på en samlet fast ejendom fraskilles, og ejeren af den samlede faste ejendom, hvorfra areal fraskilles, erklærer, at der ikke er bygninger eller tekniske anlæg, som skal være sikkert geografisk stedbestemt ifølge stk. 1 , på et areal, der fraskilles den samlede faste ejendom. Ejerens erklæring kan erstattes af en erklæring afgivet af landinspektøren om samme forhold.
2) Der foreligger en erklæring fra landinspektøren om, at der ikke er bygninger eller tekniske anlæg, som skal være sikkert geografisk stedbestemt ifølge stk. 1 , med beliggenhed på et areal, der fraskilles den samlede faste ejendom.
3) Der foreligger en erklæring fra landinspektøren om, hvilke bygninger og tekniske anlæg, som skal være sikkert geografisk stedbestemt ifølge stk. 1 , der har beliggenhed på et areal, som fraskilles den samlede faste ejendom, og sådanne bygninger og tekniske anlæg ifølge BBR-meddelelsen er sikkert geografisk stedbestemt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her