Bekendtgørelse om matrikulære arbejder § 21

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder.

Bekendtgørelse nr. 568 af 30. maj 2024

I medfør af § 25, stk. 4

, § 29 , § 31, stk. 2, 2. pkt. , § 34, stk. 3 , § 43 og § 47, stk. 1, i lov om udstykning og anden registrering i matriklen , jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024, og § 3 og § 4, stk. 2, i lov om afgift ved udstykning m.m. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 7. oktober 2013, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 , og § 5 i bekendtgørelse nr. 146 af 17. februar 2019 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen :

Kapitel 8. Ekspropriation og jordfordeling m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 21

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 3, stk. 1

og 2 , samt kap. 3 , 4 , 5 og 6 finder ikke anvendelse ved matrikulære forandringer som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse, når der foreligger erklæring fra vedkommende ekspropriations- eller jordfordelingsmyndighed i overensstemmelse med stk. 2 eller 3 . Derudover skal Geodatastyrelsen have modtaget meddelelse fra Tinglysningsretten om, at de matrikulære forandringer som følge af ekspropriationsbeslutningen eller jordfordelingskendelsen er godkendt efter tinglysningslovens § 21 .

Stk 2. Før registrering af matrikulære forandringer som følge af ekspropriation, skal der foreligge en erklæring fra ekspropriationsmyndigheden om,

  1. 1) at sagen ikke medfører forhold i strid med udstykningslovens §§ 18 og 19

    ,

  2. 2) at det i henhold til udstykningslovens § 20, stk. 1

    , er sikret, at de matrikulære forandringer i sagen eller den tilsigtede arealanvendelse ikke medfører forhold i strid med anden lovgivning, og

  3. 3) at de matrikulære forandringer er i overensstemmelse med ekspropriationsbeslutningen.

Stk 3. Før registrering af matrikulære forandringer som følge af en jordfordelingskendelse, skal der foreligge en erklæring fra jordfordelingsmyndigheden om, at sagens forandringer er i overensstemmelse med den beslutning, der er truffet ved kendelsen.

Stk 4. Reguleringen af et offentligt vandløb kan endvidere registreres i matriklen, når der i stedet for den i stk. 1

nævnte erklæring foreligger erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at de forhold, der blev etableret ved vandløbsreguleringen, har bestået i de sidste 20 år. Endvidere skal der foreligge erklæring fra landinspektøren om, at landinspektøren har givet ejerne af de berørte ejendomme skriftlig meddelelse om, at vandløbsreguleringen vil blive registreret i matriklen med vandløbets midtlinje som skel mellem de tilgrænsende ejendomme, og at de berørte ejendommes arealer vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her