Bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber § 43
Bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber.
Bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2015I medfør af § 143 og § 367, stk. 4, i selskabsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011, fastsættes:
Kapitel 5. Afholdelse af valg til selskabsrepræsentation
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 43
Opføres kandidaterne på én liste, er de kandidater, jf. denne bekendtgørelses § 10 , der har fået flest stemmer, valgt som selskabsrepræsentanter. De øvrige personer, der har været opstillet til valget og har fået mindst én stemme bliver suppleanter, med mindre andet er besluttet efter denne bekendtgørelses § 40, stk. 7 . Hvis der er valgt et mindre antal, end medarbejderne har ret til efter denne bekendtgørelses § 10, stk. 1 , kan medarbejderne i valgudvalget i enighed beslutte at udnytte deres ret i henhold til denne bekendtgørelses § 10, stk. 4 .
Stk 2. Hvis valget sker efter to lister, er de kandidater, jf. denne bekendtgørelses § 10 , der har fået flest stemmer på hver liste, valgt som henholdsvis selskabsrepræsentanter og suppleanter, med mindre andet er besluttet efter denne bekendtgørelses § 40, stk. 7 .
Stk 3. I tilfælde af stemmelighed mellem to eller flere kandidater, træffer valgudvalget afgørelse om valget ved lodtrækning.
Stk 4. Så snart afstemningens resultat foreligger, meddeler valgudvalget de valgte personer, at de er blevet valgt til selskabsrepræsentant eller suppleant og undersøger, om de er villige til at modtage valget til den pågældende post. Valgudvalget meddeler desuden afstemningens resultat skriftligt, på e-mail eller lignende til medarbejderne, til det øverste ledelsesorgan i selskabet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her