Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse § 11
Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse.
Bekendtgørelse nr. 1148 af 5. september 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 601 af 4. juni 2024I medfør af § 41, stk. 6 og 7 , § 42, stk. 4 , § 44, stk. 6 , § 68, stk. 4 , § 86, stk. 9 , § 87, stk. 7 , § 95 og § 100 b, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 3. Øvrige regler om overflytning mellem a-kasser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 11
Den nye a-kasse skal sikre, at betingelserne for overflytning til a-kassen er opfyldt.
Stk 2. Den nye a-kasse skal hurtigst muligt og senest 2 uger efter modtagelsen af ansøgningen underrette den hidtidige a-kasse herom samt anmode denne om de oplysninger, der er nødvendige for effektuering af overflytningen. Den hidtidige a-kasse skal hurtigst muligt og senest 2 uger herefter sende de nødvendige oplysninger til den nye a-kasse.
Stk 3. Har et medlem sendt ansøgningen til den hidtidige a-kasse, skal denne hurtigst muligt og senest 2 uger efter modtagelsen sende ansøgningen samt de oplysninger, der er nødvendige for effektuering af overflytningen, til den nye a-kasse.
Stk 4. Den hidtidige a-kasse skal foretage digital registrering af oplysninger som fastsat i bekendtgørelse om dokumentation for anciennitet i en a-kasse, og sende oplysningerne digitalt til den nye a-kasse inden 2 uger efter modtagelsen af ansøgningen om overflytning.
Stk 5. Den hidtidige a-kasse har pligt til snarest muligt at give yderligere oplysninger om medlemmet til den nye a-kasse, hvis den bliver bedt om det.
Stk 6. Den nye a-kasse skal effektuere overflytningen senest 2 uger efter modtagelse af de nødvendige oplysninger fra den hidtidige a-kasse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her