Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 § 29
Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020.
Bekendtgørelse nr. 825 af 26. april 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1479 af 22. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2715 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 653 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1339 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1637 af 21. december 2022I medfør af § 3, stk. 1 , § 7, stk. 3 , og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme , som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, og i medfør af akt nr. 124 af 27. marts 2020, akt nr. 152 af 24. april 2020, akt nr. 249 af 25. juni 2020, akt nr. 300 af 17. september 2020, akt nr. 325 af 1. oktober 2020, akt nr. 10 af 22. oktober 2020 og akt nr. 167 af 25. februar 2021, fastsættes:
Kapitel 9. Kompensationsberettigede omkostninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 29
Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19).
Stk 2. Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, virksomheden for indkomståret 2020, har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at virksomheden ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med virksomheden, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori virksomheden indgår.
Stk 3. Såfremt virksomheden indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem virksomheden og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 2 , som hovedformål eller et af hovedformålene.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her