Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring § 10

Risici i forbindelse med afdækning af betingede (asymmetriske) fordringer på debitorer i et register, en serie med seriereservefond, en gruppe af serier med fælles seriereservefond eller et kapitalcenter må alene forekomme i begrænset omfang, jf. stk. 2-4

, og løbetidsmismatch mellem betingede (asymmetriske) fordringer på debitorer og afdækkende optioner i et register, en serie med seriereservefond, en gruppe af serier med fælles seriereservefond eller et kapitalcenter må alene forekomme i begrænset omfang.

Stk 2. Optionsrisikoen måles ved risikoparameteren vega og opgøres som det største tab i nutidsværdien af betalingsforskelle opgjort i henhold til § 6

, som følge af to forskellige antagelser for udviklingen af volatilitetsstrukturen, jf. stk. 3

.

Stk 3. Optionsrisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af volatilitetsstrukturen:

1. 1) En stigning i volatilitetsstrukturen på ét procentpoint.

2. 2) Et fald i volatilitetsstrukturen på ét procentpoint.

Stk 4. Den opgjorte optionsrisiko i henhold til stk. 3

må ikke overstige følgende:

1. 1) 5 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.

2. 2) 0,5 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter.

3. 3) 0,5 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.

Stk 5. Ved den i stk. 2

nævnte optionsrisiko forstås summen af optionsrisikoen opgjort for hver valuta, hvori virksomheden har betalingsforskelle. Virksomheden kan ikke foretage modregning af optionsrisici hidrørende fra forskellige valutaer.

Stk 6. Uanset stk. 5

kan virksomheden modregne optionsrisiko som følge af betalingsforskelle i euro med optionsrisiko som følge af betalingsforskelle i danske kroner med op til 50 pct. af optionsrisikoen i den af de to valutaer med den numerisk mindste opgjorte optionsrisiko.

Stk 7. Ved opgørelsen af optionsrisikoen i henhold til stk. 2

kan virksomheden benytte interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.